SENESTE NYT KONCERTER
SIDSTE NYT
                            OM DmD
De seneste nyheder:
SEND
denne side til en ven
HISTORIE
HVEM ER
                            VI?
AUDIO VIDEO HVA SIR
                          FOLK ?
DmD-SHOP
HJEM IGEN

PRESSE-materiale
Arkiv: 2009  - 2008  - 20072006 - 2005 - 2004 - 2003 - 2002 - 2001
Seneste  Nyhedsbrev
2014:
OBS - DmD-nyheder opdateres nu på DmD-facebook:

April 2013:

Ny DmD-sang fra øvelokalet: Ingen ku nå os ...
Video fra DmD-øvelokalet på Dortheavej i København, hvor vi har været igang med at forbedere årets koncerttur - vores 20 års jubilæumstur 2013. Optagelsen er en demo af vores nyeste sang, "Ingen ku nå os" - den er endnu ufærdig & umixet, så vi tager forbehold fra småfejl og generel øvestemning ... Se publikum kommentarer på DmD-facebook

jul 2012:
Glædelig jul & Godt nytår 2013 ... ! 
- siger DmD + crew, koner, kærester & husdyr! 

Den traditionelle DmD-julefrokost blev for anden gang afholdt på restaurant Stjernen i det indre København, som vi havde for os selv. Vi var ikke helt så mange som sidste år, men alligevel er det umuligt at forklare, hvem der er med på billedet. Men nogen af dem kender I vel ... ? Se alle fotos fra julefrokosten på Facebook

Vi glæder os til at se jer alle i april til TOUR 2013 - se KONCERTLISTEN


april 2012:
Fantastisk tourstart igen ... ! Tak, allesammen

Kære DmD-fans - tak for endnu en fantastisk start på vores tour i 2012. Det er skønt at opleve, at der stadig er fest & ballade i Danmark, og at der stadig er brug for DmD ved festen ... !

Vi havde tre dejlige koncerter, i Vejle, Aalborg & Kolding - med glade publikummer, der skrålede godt med og udsolgte huse endnu engang. TAK ... Se de mange billeder og smukke ord fra publikum på vores Facebook-side

Vi fortsætter stilen så godt vi kan resten af april og ind i maj. Vil du med til festen? Så gå til KONCERTSIDEN og køb billet :) 


marts 2012:
NY single: For mig er du helt PERFEKT

En klassisk DmD-ballade - kendt fra DmD-koncerterne i 2011. Singlen får mange smukke ord med fra publikum på vores Facebook-side

Sangen handler om det nul-tolerante, "perfekte" samfund - som ikke har plads til dem, der falder udenfor: De tykke, de dumme, genierne, rygerne, alkoholikerne, de støjende, de handicappede, osv.  Tekst her

OBS: Singlen findes kun på nettet - ikke på CD. Endnu da. For planen er, at den kommer til at indgå på et kommende DmD-album. Lyt eller køb her


jul 2011:
Glædelig jul & Godt nytår 2012 ... ! 
- siger DmD + crew, koner & kærester! 

Den traditionelle DmD-julefrokost blev igen afholdt i restaurant Tværen i det indre København, som vi havde for os selv. Vi bliver flere og flere år for år, så nu er det næsten umuligt at forklare, hvem der er med på billedet. Men nogen af dem kender I vel ... ? 

Vi glæder os til at se jer alle i april til TOUR 2012 - se KONCERTLISTEN


juli 2011:
NY single: EN LILLE PILLE ... 

Vores fans har været meget forhippede på, at vi skulle fortsætte med at lave nye albums - og det gør vi så. Men vi udsender sangene én ad gangen.

Første single bliver "En lille pille" - en glad lille sang. På utallige fan-opfordringer laver vi den også på en særlig fan-edition CD, selv om det er blevet helt umoderne at lave CD'er i musikbranchen, da det ikke længere kan betale sig.

Single-CD'en bliver kun tilgængelig i DmD-shop og ved DmD-koncerterne i et begrænset oplag - læs mere om singlen og bestil et fan-eksemplar HER


april 2011:
Kanon tourstart 2011 ... !

Vi lagde hårdt ud med tre knald-på koncerter i de 3 V'er: Vejle, Vejen & Viborg. Publikum var i topform igen og ville ikke lade os gå fra scenen - men det vigtigste for os var, at alle så ud til at kunne lide de nye sange ... ! 

Se mere i DmD-forum og på vores DmD-facebook site

Køb billetter til koncerterne på KONCERTSIDEN - Vi glæder os til at se jer alle igen ... !


marts 2011:
Så er vi klar til 
Tour 2011 ... !

Det var en lokal begivenhed, som blev omtalt på bagsiden af Helsingør Dagblad, da vi indtog den lokale håndværkerforenings koncertlokaler "Chili Blues Bar" i tre uger for at øve op til tour.

Det har været et par herlige uger, hvor vi fik prima behandling af stedets chef, Jan & hans personale. Og nu ser alt ud til at være klart. Vi kan næsten ikke vente med at komme ud på scenerne til vores skønne publikum igen - efter et helt, halvt års pause.

Som tidligere annonceret har vi enkelte nye sange med - og et par gamle sange, som vi aldrig har spillet ved koncerter tidigere. Men vi svigter ingen af de gamle syng-med hits, som vil være med i sættet som de plejer. 

De nye sange lyder fedt, når vi selv skal sige det ... og vi er selvfølgelig spændte på, om I synes det samme. Titlerne på sangene er "Den lille pille" - som er i den muntre afdeling - og "For mig er du helt perfekt", som er en klassisk DmD-ballade.

Den sang, publikum bedst kan lide, vil vi gå i gang med at indspille så snart touren er igang, så vi kan få sendt den ud til radioerne og musiksiderne på nettet.

Vi glæder os til at se jer alle igen ... !

Køb billetter til koncerterne på KONCERTSIDEN


marts 2011:
Åbningsbilledet fra DmD's optræden på Skanderborg 2010, hvor tusindvis af glade fans tog imod os ...
DmD-pause fra Skanderborg i 2011 ...
Til DmD's fans: 

Det er med en smule tristhed, at vi har modtaget besked fra Skanderborg Festivalen om, at vi ikke skal spille vores sædvanlige traditionsrige koncert på festivalen i 2011, som vi ellers har gjort det 10 år i træk.

Festivalleder JP Andersen har i en mail kort meddelt os, at Skanderborg ikke har råd til at hyre de sædvanlige navne i år, men giver ikke nogen nærmere forklaring på, hvorfor dette lige skal gælde DmD. Han skriver til os, at han regner med, at hans beslutning vil rejse et folkekrav om, at DmD skal spille der næste år - altså i 2012.

Se hans mail til os her

Vi er lige så måbende over det, som I er - men vi kan intet gøre. Det er musikarrangørerne der suverænt bestemmer, hvilke navne der skal spille på deres koncertarrangementer. Det er deres fulde ret, ligesom det var deres fulde ret at hyre os 10 gange i træk i 2001-2010.

Læs og skriv kommentarer i DmD-forum - og på vores facebook site

Vi prøver at se positivt på det, og tager det som et godt tegn, at DmD-fans Torben, Charlotte & Eva på billedet fra Skanderborg-koncerten 2010 (ovenover) har skrevet en pudsig text på banneret: Danser med Drenge: 10 år i træk på Skanderborg. "Jeg kommer igen" ...  disse ord kan næppe betyde andet, end at vi kommer igen :-) 

I mellemtiden vil vi foreslå alle at finde nogen andre DmD-koncerter at komme til. Vi spiller som sædvanlig både forår og sommer i 2011, og i år har vi et par nye fede sange med, som vi glæder os vil at præsentere jer for - og lære jer at synge med på. De hedder: "Den lille pille" og " For mig er du helt perfekt" :-)

Derfor: Vi ses som sædvanlig til et nyt koncert-party i 2011 ... !


julen 2010:
Glædelig Jul & Godt Nytår, allesammen ... !

På grund af flere kaotiske bataljer ved DmD-julefrokosten sidste år, blev dette års traditionelle DmD-julefrokost afholdt med deltagelse af koner, mænd og kærester (men ikke børn). Det blev det ikke kedeligere af - tværtimod. Det lykkedes igen at finde et hemmeligt lille sted i det indre København, hvor ejeren tillod rygning i lokalerne, så alle var glade. 

Billedet forestiller, forrest: Klaus K, Rie & Onkel Stanley. Bagved fra venstre: Kasper Langkjær og hans kæreste Sylvia - Anders Olsen, som er kæreste med vores shop-chef Irene Majving (foran) - under lampen: Kurt Poulsen, musiker & gift med Rie - Steffen Qwist - Maria Jensen, kæreste med Onkel Stanley - Jazzy H alias Morten Trier, vores co-textforfatter & rimsmed - Wencke Barfoed, gift med Klaus K - Hans "Hunse" Simonsen, vores bogholder - Theis Romme, vores nye lydmand - og Oberst Bolvig. En vidunderlig forsamling ...!

Vi ønsker alle vores fans glædelig jul og godt nytår - vi ses til nyt koncert-party i 2011 ... !


april 2010:
Så kører tour-bussen igen ... !

Så er vi klar til Tour 2010 - vores 10. forårs tour i træk. Vi glæder os til at se jer alle igen. Se KONCERTSIDEN


Glædelig jul, allesammen ... !

DmD's traditionelle julefrokost blev i år afholdt på et diskret lille ryge-sted i København. Det gik ikke stille af for sig: Forrest Onkel Stanley, Rie & Klaus K - bagved: DmD-shop-chef, Irene Majving - vores tekniske direktør, Sune Hummel - Pastor Qwist - DmD-bogholder, Hans Hunse Simonsen - Oberst Bolvig, som forsøger at kvæle en flaske HP sovs (!) - og Kasper Langkjær.

Vi ønsker alle vores fans glædelig jul og godt nytår - vi ses til koncert-party i 2010 ... !


DmD og to af Afghanistan-soldaterne på Livgardens kaserne. Kampvognen er en helt ny såkaldt IKK'er, pris 33 mill, fik vi at vide. Den skal på mission med et hold fra Livgarden i Afghanistan om et halvt år.
Oberst Bolvigs tropper klar til kamp ... !

28. maj - Oberst Bolvig var helt oppe og køre, da vi for anden gang i vores karriere fik lov til at låne en rigtig kampvogn af hans kolleger i forsvaret. Det skete fordi vi spillede velgørenheds koncert på Livgardens Kaserne i Høvelte for de efterladte enker og pårørende til de faldne danske soldater i Afghanistan.

På scenen modtog vi et diplom fra Livgarden. Kaserne-chefen (i rød jakke herunder) takkede os mange gange for koncerten, som havde været en dejlig opmuntring for soldaterne og ikke mindst for deres familier, sagde han. 


Så starter koncert festen igen, venner ... !

1. april: Det har været en laaaang - kold vinter ... Efter to uger i øvelokalet i Helsingør er vi klar til at komme ud på scenerne til vores fans igen. Vi har savnet jer alle, og vi glæder os til at præsentere vores sæt, som i år primært kommer til at bestå af de gode gamle, kendte hits - og et par enkelte koncert-udgaver af de nyeste fra vores 2008 album Sådan er det bare - og hvem ved? Måske har Steffen været ude og købe nyt scenetøj ... ? Vi ved det ikke, for han har været meget hemmelighedsfuld om dette emne ... 

Den første weekends 3 koncerter er næsten udsolgt, men der er endnu få billetter tilbage til Odense Idrætshal.

Se koncertlisten og køb billetter ... hvis du trænger til at komme ud til koncert fest med DmD ... ! 


23. marts
Stor CD-kæde konkurs

CD-kæden Axel Music med 6 butikker i København og Odense har erklæret sig konkurs pga svigtende salg i butikkerne. I en mail vi har modtaget fra selskabets direktør skriver han kort og godt: 

"Kære DmD - vi har måtte smide håndklædet og lukke butikkerne ned. Håber at vi snart kan genåbne web shoppen ... I hører nærmere. Hilsen Peter Hansen, Axel Music"

Axel Music og DmD har ellers haft et fint samarbejde gennem flere år, hvor Axel har været DmD's faste leverandør af forudbestillinger, når vi havde lavet nyt album. 

Vi synes det er er ekstra trist, at det lige er Axel Music som må lukke, for Peter og hans medarbejdere var meget engagerede i deres arbejde og altid i højt humør.

Peter Hansen har i forvejen solgt tre af butikkerne fra - nemlig butikken i Odense og de to på Hovedbanegården og Fisketorvet i København, som alle fortsætter som Planet Video-butikker.


28. feb
Koncert spillesteder i krise:

Rygeforbud dæmper ølsalg
- men ikke DmD-billetsalg

Flere af de indendørs spillesteder, som DmD spiller på, er i økonomisk krise og i fare for lukning, siger de. Især deres ølsalg går dårligt, så de er gået til kulturministeren for at bede om flere penge - men dette er blevet afvist af ministeren. Spillestederne siger, at den dårlige økonomi skyldes finanskrisen ...

Det lyder mærkeligt, synes vi. Vi har ikke mærket nogen finanskrise i billetsalget. Vores billetsalg til TOUR 2009 går fint - indtil videre i hvert fald. Flere af vores indendørs koncerter er snart udsolgt - og TAK for det. 

Hvad vi derimod har set og hørt er, at mange koncertgæster ikke køber øl i barerne, fordi de hele tiden skal udenfor og ryge. Derfor taber arrangørerne penge. For at hjælpe lidt på dette har vi siden 2008 indført rygepause i koncerterne.

Læs mere på Klaus K blog om rygeforbud og spillesteder


Foto fra DmD-koncert i Torvehallerne, Vejle

19. feb
Klaus K-interview om barndom, salmer 
& smøger ...

I anledning af DmD's 15 års jubilæum & udgivelsen af jubilæumsalbummet er der 19. feb et lidt anderledes interview med Klaus K om baggrunden for DmD's musik - i Kristeligt Dagblad ...

Klaus fortæller bl.a. om sin opvækst og om to tragiske dødsfald, der har påvirket hans liv og DmD's musik - og om taknemmeligheden over, at danskerne godt kan lide sangene - så godt, at nogen danskere har valgt at mejsle texten til "Er der nogen i himlen?" ind i gravstenene for deres døde. 

Læs hele interviewet her på Kristelig Dagblads website


15. feb
DmD nr. 4 på hitlisten ...

Vores jubilæums album "15 år i røg og damp" røg ind som nr. 4 på hitlisten straks ved udgivelsen - efter Bruce Springsteen, Melodi Grand Prix-albummet & vinderen af MGP, Brinck. 

TAK for det, kære fans. Vi er rigtig glade for den placering - jubilæums albummet er jo et helt særligt album, som er rettet specielt imod vores fans, og ikke imod hele den danske befolkning. 

På baggrund af det flotte indsalg, forventer vi at ligge lunt på listen i løbet af de næste par uger. 

Se den aktuelle album hitliste

Læs mere om albummet HER  - eller køb albummet i vores DmD-shop


3. feb
Release-party med fans !

Vi havde en herlig eftermiddag på Cafe Hackenbusch i København, hvor vi afholdt release-party i anledning af vores jubilæumsalbum.

Ca. 60 fans fra dmdsupport.dk var mødt op til festen, plus et par journalister - og en håndfuld P4 lyttere, der havde vundet billet i en radio-konkurrence.

Der var også mange af de tidligere medlemmer af DmD tidstede, herunder tidligere DmD'ere Simon West, Esben Duus og Kasper Foss. Også Philippas mor, Mia Bulgin var med. Det var rigtig hyggeligt. 

Alle var i højt humør - ikke mindst, da vi gik på scenen - en meget lille scene - og spillede 6 akustiske sange fra DmD-repertoiret. Gæsterne synes det lød så godt, at vi var nødt til at love, at vi snart udgiver en akustisk plade. Det kunne da også være ganske spændende. Læs mere i FORUM  -  Køb album HER


Ca. 60 medlemmer af dmdsupport.dk var mødt op, så vi spillede en akustisk mini-koncert og lavede vores sædvanlige tour-foto fra koncerterne ...

25. jan
Album er landet i DK ... !

Så er vores 15 års jubilæumsalbum landet i DK efter trykning i Göttingen, Tyskland - og det er perfekt.

Steffen og Klaus K var helt oppe og køre over at stå med albummet i hånden. "Hvor er det flot - er det virkelig os?" sagde Steffen. Vi bliver aldrig trætte af fornemmelsen ved at stå med et nyt album i hånden - selv om vi efterhånden har prøvet det nogen gange: Dette er DmD's 10. album, så også på dén led er der tale om et jubilæum.

Det betyder, at albummet er klar til den planlagte releasedag man 2. februar. Læs mere om albummet HER

KØB HER - Vi glæder os til at høre, hvad I siger til det ..


Steffen og Klaus Med jubilæumsalbummet, som landede her i weekenden. Albummet er klart i butikkerne mandag 2. februar. Se i ventetiden vores YouTube trailer  ... 

14. jan
DmD jubilæums-album udsat til 2. februar:

Forudbestil her og modtag på dagen ...

På grund af umulige forhold i CD-branchen er vores album udsat en uge - til 2. februar. Dette skyldes en stor konkurs i Danmark, som har stoppet produktionen på 3 fabrikker - vi har derfor været nødt til at søge til Tyskland for at finde en fabrik, der kunne trykke albummet.

På den tyske fabrik har de nu lovet os, at vi kan have albummet på lager, så butikkerne kan nå at levere det pr. 2. feb ...

I mellemtiden har vi truffet aftale med Axel Music om at stå for at levere forudbestillinger til vores fans. Axel har lovet os, at hvis man bestiller albummet hos dem, afsender de det, så man har det i postkassen senest 2. februar. 

Derfor:  FORUDBESTIL HER - og modtag albummet på releasedagen 2. februar. Mere om albummet HER


DmD jubilæums album er forsinket en uge og udkommer 2. februar. Se i ventetiden vores YouTube trailer  ... 

16. dec
DmD jubilæums-album udkommer 26. jan:

15 år i røg og damp ...

Det kommer ikke til at gå stille af for sig, når vi fejrer DmD's jubilæum. Vi er nemlig ret glade for at vi kunne eksistere i 15 år - imod alle odds. 

Dette skyldes naturligvis vores fans, som har holdt os oppe i alle årene - både i modgang og medgang - og det er også først og fremmest pga af vores fans, vi udsender vores Jubilæums-album 26. januar.

Det bliver et festfyrværkeri af et album, spækket til kanten med mere end 3 timers dvd-materiale - heraf to hele koncerter: Skanderborg og Greve 2008 - og ikke mindst: En times fantastisk ekstra-materiale bestående af gamle videobånd fra vores karriere - helt tilbage fra dengang Philippa kom med. Altsammen kommenteret af Rie og onklerne ...

Det har været både sjovt og bevægende at kigge over 100 gamle videoer igennem - og hårdt at udvælge de bedste. Men vi tror det er lykkedes - det er blevet superfedt, synes vi og vi håber I synes det samme. Så glæd jer blot - se trailer i ventetiden


Sådan ser det foreløbige cover ud - vores grafiker arbejder stadig på det. Coveret bliver en såkaldt 2-skivers digipack (ligesom Sådan er det bare) med en 3-timers dvd - og en CD med musikken ... 

Ny blog imod forbud - af Klaus K:

15. dec - Det var ikke helt forgæves, da Klaus K blev journalist i 80-erne: Ikke bare styrer han DmD's website - han har nu også startet en blog på Den Gule Negl. Her boltrer han sig med artikler imod forbuds-samfundet - specielt rygeforbudet.

Ikke fordi han "ønsker at ryge overalt", som nogen ellers skød ham i skoene, da Den Gule Negl dukkede op - men fordi han synes, at den slags forbud er skadelige.

"Forbud imod folks livsstil er tåbelige, og vi må have dem ophævet snarest, inden de laver for mange ulykker. Rygeforbudet ødelægger både humøret i befolkningen og økonomien," siger han. 

Men det ikke-rygende flertal er da glade for røgfriheden? 

"Ja. Men rygerne er dobbelt så kede af det - for slet ikke at tale om cafe-ejerne, restauratørerne og alle deres leverandører. Og de bliver ikke glade, før både ikke-rygere og rygere får deres frie valg tilbage," siger han og fortæller at forbudet også giver problemer for DmD.

Flere af arrangørerne har nægtet de fire rygere i DmD at ryge i deres omklædningsrum, og det giver ifølge Klaus K "en masse store diskussioner om en idiotisk lille detalje." 

"Vi ryger normalt ikke på scenen - men vi vil ryge før og efter koncerten i omklædningsrummet, og måske også have tre hvæs af en smøg i pausen. Vi kan ikke rende tre etager ned på gaden og ryge og så tilbage igen - og så måske endda stå i regnvejr. Så vil vi hellere spille de koncerter mindre."
"Derfor har vi nu droppet to koncerter." fortæller han. 

Klaus K giver ikke meget for teorien om, at røgen skulle være farlig for personalet, der skal gøre rent i omklædningsrummet bagefter. Den såkaldte passiv rygning.

"Det er en joke," siger han. "Jo - hvis man står hver dag i tyk røg i 40 år, så har man måske en lillebitte øget risiko for at få en lungesygdom. Men risikoen er under 1 ud af 100.000 - den er mindre end risikoen for at dø i en cykelulykke i sit liv."

"Tobaksrøg irriterer nogen folk, og de skal selvfølgelig kunne slippe for røg. Men røg dræber altså ikke ikke-rygere. Det er en ond fantasi, udtænkt af forbuds-fanatikere. Samfundet skal naturligvis have både røgfrie steder og ryger-steder - sådan at der er plads til alle - og sådan at alle har et frit valg," siger DmD's kapelmester. 

Se mere på Klaus K blog


30. sep
Publikum har gjort DmD til "vækst-gazelle" ...

Krise? Hva for en krise?

Vi har netop modtaget en overraskende hæder - ikke en Grammy eller en god anmeldelse, næh nej - men et brev fra dagbladet Børsens chefredaktør om, at DmD er blevet "vækst-gazelle".

Det skyldes, at DmD's økonomiske aktivitet er steget med hele 537% siden 2004, hvilket berettiger til diplom - og til en stor to-siders omtale i erhvervslivets blad Børsen 30. sep.

Det er mærkeligt at tænke sig, at det kun er 7 år siden, vi stod på bunden og selv måtte pakke vores CD'er, inden vi udsendte dem. Det var dengang vi traf beslutningen om at være et live-band, og begyndte at have tættere kontakt med vores publikum. 

DmD's vækst har imponeret pengefolkene - især i betragtning af, at store dele af musikbranchen har været i dyb krise i perioden. DmD's succes skyldes først og fremmest den massive tilstrømning til vores mange koncerter rundt om i landet.

Så det er altså vores dejlige publikum, vi kan takke for dette: TAK ... ! Vi håber vi kan blive ved med at levere gode oplevelser ved koncerterne fremover.


Klaus K & Rie med diplomet fra Børsen, som viser at publikum har gjort DmD's selskab Glad Grammofon til en hurtigtvoksende gazelle-virksomhed - med en økonomisk vækst på 537% over fire år. Tak for det, venner ... ! 

6. sep
Nyt "friheds-band" - med Larsen, Madsen,  Helmig & Klaus K:

"Den Gule Negl" ...

En overraskende konstellation indenfor dansk musik har set dagens lys, nemlig gruppen "Den gule Negl" - med Kim Larsen, Thomas Helmig, Johnny Madsen & Klaus K.

Gruppen er stiftet i protest imod alle statens mange nye forbud rettet imod danskerne - senest rygeforbudet. Se presse meddelelse

Gruppens udspil er singlenHOLD DIG PÅ MÅTTEN - en rigtig Kim Larsen-klassiker. Den er produceret af Thomas Helmig i hans studie i Århus, hvor medlemmerne af ”Den Gule Negl” var til stede og indspillede sangen under højt humør (og store røgtåger) i august. Endvidere var Rie med og sang kor ...

Single udkommer 8. sep - se YouTube video


Den gule Negl: Johnny Madsen, Kim Larsen, Thomas Helmig & Klaus K 

14. marts
Fantastisk - efter 1 uge:

Nr. 1 på hitlisten ... !

Man tror det er løgn ... efter kun en enkelt uge i butiks-handelen er vores nye album  SÅDAN ER DET BARE strøget direkte ind som nr. 1 på hitlisten ... !

Og ikke nok med det: Vores album har allerede solgt mere end 30.000 eksemplarer, og udløser dermed en platinplade til DmD!

Vi kniber os selv i armene ... er vi i drømmeland? TAK allesammen, fordi vi får lov til at opleve al den medvind ... ! Vi prøver at holde benene på jorden så godt vi kan.

Vi siger nu med god samvittighed: Gør som de andre - KØB vores nye album ... HER

Se HITLISTEN - Læs mere om ALBUMMET


Rie & Klaus K spiller en lille glædessang på Steffens guitar - det er jo ikke hver dag, man ligger nr. 1 på hitlisten ... 

24. feb
Vores album er landet og ...
det er perfekt !!

Juhuu - endelig ... ! Efter mange ugers venten landede et par prøve-eksemplarer af vores nye album "SÅDAN ER DET BARE ..." endelig fra fabrikken i Tyskland. Og ikke nok med det - det er PERFEKT.

Det er nervepirrende at gå og vente på noget man har kæmpet for i et helt år. Og når det så omsider ankommer - helt uden fejl - så bliver man sgu lettet ...

Forudbestil album hos  iMusic.dk

- eller i vores shop: DmD-shop

Begge butikker afsender forudbestilte albums, så de er fremme senest på release-dagen 3. marts - måske allerede. Læs mere om albummet, se trackliste og indhold  HER

Klaus & Rie med to eksemplarer af albummet, som netop er ankommet med bud hjemme hos Klaus - "Hvor er det skønt" siger Rie ... vi glæder os vildt til at høre publikums respons ...

10. feb
Forudbestil album nu - modtag det på release dagen !

Det er nu muligt at forudbestille vores nye CD+DVD album, og modtage det på udgivelses dagen 3. marts. Forudbestil albummet i netbutikken iMusic:

Forudbestil iMusic - eller i vores egen shop: Forudbestil DmD-shop

Begge butikker afsender forudbestilte albums dagen før, så de er fremme i DK 3. marts - hvis altså postvæsenet vil ... ! Læs mere om albummet, se trackliste og indhold  HER


31. jan
Det nye cover er ved at blive lavet færdigt - læs MERE
NYT album: "SÅDAN ER DET BARE ..." udsat til 3. marts

Vores nye kommende album kommer til at hedde: SÅDAN ER DET BARE ... - det bliver desværre udsat en uge - til 3. marts - pga forsinkelser andre steder i pladebranchen. Andre kunstneres albums er forsinkede, og det medfører pres på fabrikken, der skal trykke CD'er og covere, så vi må vente til 3. marts :-( 

Denne chance har vi imidlertid grebet til at kigge lidt flere af de ca. 25 videobånd fra vores studie-arbejde igennem - det er video billeder der skal med på albummets DVD - så forsinkelsen kommer vores fans til gode ... 

I mellemtiden udsender vi 3. single fra albummet: I en biograf nær ved dig - check HER


28. dec
Foto fra venstre, bagerst: Oberst Bolvig, vores video-mand Jesper Munk, bogholder Hans Simonsen, rim-snedker Jazzy H, vores shop-direktør Irene Majving & Pastor Qwist. Forrest: Vores nye logistik-chef Elizabeth Skytte, Onkel Stanley, Rie & Klaus K. Ikke tilstede: Kasper L, (på ferie) samt turmanager Kenneth Sørensen og vores nye lydmand, Michael Engman, som begge var nødt til at gå før kameraet kom frem
GODT NYTÅR 2008 - og TAK for et herligt 2007 ... !

Til alle DmD-fans: 2007 var endnu et herligt år i DmD-kalenderen. TAK til alle for flot support ved koncerterne

Den store årlige DmD-julefrokost blev stik imod sædvane holdt mellem jul & nytår i år - af den simple grund, at vi har haft rasende travlt hele december med at gøre vores nye album færdigt. Nu ser det imidlertid ud til, at vi er tæt ved målet. Vi mangler faktisk "kun" at Rie færdiggør sine vokal-tracks (på 8 sange) - så kan vi sende hele albummet til mix ... spændende!!

Vi synes imidlertid ikke at vores fans skulle snydes for det traditionelle julekort-foto - så her er det :-) ... vi glæder os nu til albummet er færdiglavet, så at vi kan få bedre tid til at kommunikere med vores fans her på websiten. Vi ved nemlig kun alt for godt, at vi har under-prioriteret dmd.dk en del på det sidste ... vi lover at rette op på det nu ... TAK for jeres tålmodighed ... !

OBS: Vi sender nyhedsbrev om et par dage - så meld dig til NYHEDSBREV - og check FORUM for nyt om albummet & TOUR 2008 ... check også for info om vores nye album


Se Tour-fotos
Arkiv: 2009  -  2008  - 20072006 - 2005 - 2004 - 2003 - 2002 - 2001
Seneste  Nyhedsbrev