SENESTE NYT KONCERTER  
TILMELD DIG vores
Nyhedsbrev
TOUR 2005
HISTORIE HVEM ER VI? AUDIO VIDEO - og texter ! HVA SIR FOLK ? DmD-SHOP


5. maj 2005
Tobaksgaarden, Assens

En stor aften på et lille sted - Vi havde en dejlig aften på det bitte-lille spillested, Tobaksgaarden i Assens, hvor vi havde lagt vejen indenom, inden vi skulle videre til Aalborg dagen efter. Rie havde en stor aften i det lille lokale, hvor der var mast 300 mennesker ind ... 
... og de havde det rigtig skønt
En gruppe medlemmer af vores fanklub dmdsupport.dk - sjællands-afdelingen - havde overrasket os ved at dukke op til koncerten i Assens. De indtog som vanligt de første rækker - og stod klar til at bakke Onkel Stanley op i "Onkel-showet" ...
Det var et smukt syn, da de hev de medbragte stjernekastere frem under "Tag godt imod ham"

Med mor på scenen: - Det var en særlig familie-aften for Rie, idet både hendes mor & hendes moster var til stede i salen. De to kvinder udviste først lidt klædelig generthed, da Klaus K opfordrede dem til at komme op på scenen, men det lykkedes ham til sidst at overtale dem til at stille sig op ved siden af Rie - til publikums store jubel - det er Ries mor Lizzi, der stolt holder om sin dygtige datter, mens det er mosteren med briller, der vinker ud til publikum. (Billeder fra salen: Klaus Dam)
Pastor Qwist fyrer en af sine akustiske soloer af ...
... mens Rie ser fræk ud
Glade fynske fans til glad koncert, som insisterede på at blive fotograferet til vores website ...
 

Læs (eller skriv) om koncerten i vores FORUM

NÆSTE DAG - mødte vi Hanne Boel og guitaristerne Vicky Singh & Jens Runge, som er på akustisk tour i Norge & DK. Onklerne kender Hanne fra 80-erne, hvor hun var til audition, da Tøsedrengene skulle finde en partner til Anne Dorte Michelsen. Det blev som bekendt Maria Bramsen der blev valgt, idet onklerne mente at Hanne var lidt for høj (altså i længden) i forhold til Anne Dorte. Og det var godt. For var hun nu kommet med i Tøsedrengene dengang, havde hun jo formentlig aldrig haft tid (eller råd ;-)) til sin egen flotte solo-karriere ...

6. maj 2005
Skråen, Aalborg

KANON FEST I AALBORG - efter mange forsøg lykkedes det omsider for os at komme til Aalborg, hvor vi har ret mange fans - og de forstår at holde fest deroppe ... !  Så det blev derfor en helt forrygende fed koncert på det lille spillested Skråen, som onklerne besøgte sidste gang i 1979 - med Tøsedrengene. Billedet viser Pastor Qwist på rampen i en solo, mens Rie & Klaus K jubler i baggrunden ...
Koncerten var udsolgt en uge forinden, og det skyldtes måske i særlig grad, at vores lokale hard-core-fans havde været meget effektive med at sætte plakater op i byen som et led i vores plakat-konkurrence - fra start var hele salen i top-humør og der blev festet godt igennem hele aftenen ...
- Da det samtidig var en slags mærkedag for os - nemlig Philippa's 38 års fødselsdag - blev koncerten en særlig begivenhed, som vi vil huske lang tid fremover ... tak for det.
Rie var igen i hopla, og gav alt det hun havde i sig - i baggrunden Oberst Bolvig & Pastor Qwist
Det var et uhyre checket kor, vi havde på scenen, som kunne hele texten og alle fraseringerne udenad - og så lød det tilmed flot ...
Endnu engang havde medlemmerne af vores fanklubs sjællands-afdeling taget røven på os, idet de var taget hele vejen til Aalborg for at overraske os. I stedet for at kaste ænder efter Klaus K har de nu fundet på at flyve med blå fugle for Rie til linien: "Når havens fugle skal til at hjem ... " fra En dejlig morgen. 

Klaus var også i hopla - her viser han fanklubbens nye T-shirt frem - med foto af klubbens hard-core-medlemmer sammen med bandet - og Rie's mor ...
- og her forsøger han overstadigt at kaste lidt rundt med Rie. Bemærk Onkel Stanley's skjorte, som er badet i sved efter "en hård dag på kontoret ..."
Klaus K fyrer et bas-fill af - med foden på monitorkassen ...
- imens Unge Langkjær fyrer den af på trommerne 
Et lille alvorligt øjeblik med Obersten & Qwist ... 
Rie & onklerne foran udsolgt-skiltet: Tak for en dejlig koncert - vi kommer snart igen ... 

Læs (eller skriv) om koncerten i vores FORUM


Foto-oversigt 2005  -   Foto-oversigt 2004   -   Foto-oversigt 2003  -   Foto-oversigt 2002  -   Foto-oversigt 2001

Til Top