FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:17-10-2007 14:46:23
Afsender:Klaus K
Email:kk@dmd.dk
Emne:Komisk - men måske en ide ...
Tekst:
Det er måske ikke nogen tosset ide at sælge mobil-telefoner bundlet med adgang til musik. Hvis ikke kunden kan "se" at han betaler noget, fordi prisen for adgang til musikken er skjult i hardware-prisen, vil det naturligvis kunne generere indtægter til pladebranchen, alt efter hvor god en deal de fire store kan lave med hardwarefabrikanterne.

Det er selvfølgelig også en slags abonnement, som jeg lige har talt imod i et indlæg højere oppe. Men kodeordet i dette forslag er, at musikken er bundet ("bundlet" som de siger i de kredse) til hardwaren. Du kommer til at købe en telefon med al musik (eller næsten al musik ... der vil jo altid være nogen kunstnere og selskaber, som ikke vil være med)

Og du skal være opmærksom på, at det kommer til at foregå med drm ... og det er jo ikke vores livret, vel?

Det er faktisk lidt komisk at tænke sig, at du nu er enig med de fire store søstre - I som åbenbart synes at musikken er for dyr - mens vi andre: De uafhængige - må kæmpe tilsvarende hårdt for at holde værdien på musikken oppe.

Klaus K.