FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:03-03-2007 22:36:54
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Radio & jukebox
Tekst:
"I har jo i forvejen en del af jeres indtægtet fra 'musik som vand', radioerne. Og i den sammenhæng er det endda så meget som vand at kunderne end ikke (bortset fra giro 413) har indflydelse på, hvad for vand der kommer ud af røret."

Nemlig - men et af radioens karakteristika er netop, at du ikke ved hvad der kommer ud af den, heller ikke på giro 413 - du ved aldrig hvilken sang, der kommer om lidt ... Lad os nu antage, at du gerne ville høre et bestemt nummer med Nephew. Hvis det var muligt blot at tænde for radioen for at høre det, ville Nephew jo aldrig kunne sælge deres musik.

"Tilbage i radioens ungdom havde musikbranchen herhjemme gang i en boykot af radiomediet. De frygtede dengang ligesom i dag at al den 'gratismusik' ville skade branchens omsætningsmuligheder."

Det var ikke kun her, men i hele verden. Og sådan er det faktisk stadig. Se denne rapport fra 2005, som viser at radiospil formindsker salget af den musik der rå-spilles:

http://www.pladebranchen.nu/publikationer/RadioRapporten1.pdf

"Den musik som vand-model, vi taler om her indebærer trods alt både at kunderne selv vælger hvad de vil høre og at kunstnerne bliver afregnet efter omsætningen af deres vare."

Jamen Ebbe. Det findes jo allerede - i online-butikkerne.

Men det har intet med "musik som vand" at gøre. "Musik som vand" er fri fantasi fra nogen vidtløftige fremtidsforskere uden indsigt i økonomiske sammenhænge. "Musik som vand" kan formentlig nemt lade sig gøre rent teknisk - men det kan ikke lade sig gøre business-wise, med mindre verdens politikere vil tvangs-licensiere al musik i verden til dette formål.

Det tror jeg dog godt nok ikke de vil begive sig ud i. Det ville være det groveste indgreb i rettigedshavernes rettigheder, man kunne forestille sig.

Indtil da vil enhver kunstner kunne sige: Nej, det vil vi ikke deltage i. Det er deres ret, og hvis du vil tage den fra dem, forbryder du dig formentlig imod en række menneskerettigheds-erklæringer.

KK