FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:26-11-2006 11:08:30
Afsender:ebbe bebbe bum
Email:ebbe$amara.dk
Emne:brevhemmeligheden
Tekst:- at reglen i sig selv er temmelig tåbelig, håber jeg at selv du ken se. At sige at min internetudbyder overtræder loven hvis jeg køber en vare af 3.mand, som 3.mand ikke har ret til at sælge til mig svarer ganske til at give telefonselskabet et juridisk medansvar hvis jeg får en fax med tekst og musik til et af dig ophavsretbeskyttet værk fra 3.mand uden de fornødne rettigheder.

- samtidig er reglen meningsløs derhen at internetudbyderen er ganske afskåret fra at se om den bryder loven, idet enhver kommunikation er beskyttet af grundlovens bestemmelser om brevhemmelighed.

- at rettighedsindehavernes repræsentanter har lobbyet sig til en opfindelse som midlertidig eksemplarfremstilling, det vidner om at der er temmelig store ressourcer på den side. (Bare de dog blev brugt konstruktivt i stedet.) Begrebet er dog temmelig indholdsløst, med mindre man som det danske retssystem ser helt bort fra reglen i første halvdel af §11a stk. 3.

3) udelukkende har til formål at muliggøre enten en mellemmands transmission af et værk i et netværk mellem tredjemænd eller en lovlig brug af et værk og

Min internettrafik vil altid være en kontakt mellem mig og en 3.mand som blot formidles videre af min internetleverandør. Har eller påtager min internetleverandør en anden rolle i den sammenhæng, krænkes min brevhemmelighed. Jeg står gerne til ansvar for mine handlinger, men ikke overfor en privat brevsniffer.

Spørgsmålet er ikke hvordan IFPI kan vide at materialet er ulovligt. Spørgsmålet er hvordan internetudbyderen skal skaffe sig klarhed over det.

Og i bund og grund kan internetudbyderen kun sikre sig på en måde mod at krænke denne regel. Ved at indstille driften. Er det det I vil, så sig det dog. Eller hold op med at skyde gråspurve med kaniner.

Der er lavet en masse dejlige regler omkring ophavsret - og de er endda søgt tilllempet internettet. Resultatet er desværre pauvert og uadministrerbart.

Fra Infosocdirektivet:
Artikel 5

Undtagelser og indskrænkninger

(1. Midlertidige reproduktionshandlinger efter artikel 2, som er flygtige eller tilfældige, som udgør en integrerende og væsentlig del af en teknisk proces, og som udelukkende har til formål at muliggøre

a) en mellemmands transmission i et netværk mellem tredjemænd, eller

b) en lovlig brug

af et værk eller en anden frembringelse, og som ikke har selvstændig økonomisk værdi, er undtaget fra den i artikel 2 nævnte ret til reproduktion.


hvor stk a. i mine øjne burde betyde at det ikke er muligt at gribe ind overfor min ISP, der jo hverken kan eller skal have indflydelse på, hvad jeg måtte aftale med allofmp3, men kun formidler trafik mellem 3.mænd.

At fiflerierne heller ikke teknisk giver mening har du fået at vide flere steder.