FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:25-11-2006 20:31:18
Afsender:Peter Mogensen
Email:...
Emne:Der var ingen, der sagde ophavsretsloven var klog.
Tekst:
Der står klart og tydeligt "eller". D.v.s. §11a er i sig selv opfyldt. Du har ret i at hvis man teoretiserer længe nok over det (og det har dommeren åbenbart gjort), så gælder den tilladelse kun hvis det er på "lovligt forlæg".

Det ignorer dog komplet e-handelsloven, der siger:

"Ren videreformidling

§ 14. En tjenesteyder, som på et kommunikationsnet transmitterer information, der leveres af en tjenestemodtager, er ikke ansvarlig for den transmitterede information, hvis tjenesteyderen

1) ikke selv tager initiativ til transmissionen,

2) ikke udvælger modtageren af transmissionen og

3) hverken udvælger eller ændrer den transmitterede information.

Stk. 2. Transmission som nævnt i stk. 1 omfatter også automatisk, mellemliggende og kortvarig oplagring af information, hvis denne oplagring udelukkende har til formål at gennemføre transmissionen, og hvis oplagringen ikke varer længere, end hvad der med rimelighed kan antages at være nødvendigt for at gennemføre transmissionen.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder også for en tjenesteyder, der leverer adgang til et kommunikationsnet."


Spørgsmålet er om det er fornuftigt at man gør ISP'en _skyldig_ i ophavsretskrænkelse ved den teknikalitet i loven. Det vil have nogle uoverskuelige implikationer for Internettet.

... iøvrigt kan man ikke forlange at folk blot skal tage APG/IFPIs ord for om noget er lovligt eller ulovligt. Det skal der en dommer til. Vi har jo før set at APG og IFPI har været lidt for ivrige med at tolke hvad der er lovligt. (husker du Keld Bach sagen?) ... og desuden har kulturministeriet udtalt:
http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php?id=2874104

Nu er der ikke tvivl længere, men det var der. Du kan ikke forlange at ISP'er skal skride ind hver gang nogen påstår at noget er ulovligt. Ikke fordi jeg ser noget problem i en enkelt sag, men fordi det rejser nogle principielle spørgsmål om hvor grænsen går for hvad en ISP har ansvar for at lukke for. ... hvad med f.eks. påståede Injurier?