FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:09-03-2006 14:36:53
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Vores ansvar
Tekst:
"Det korte af det lange er at de distributionssystemer som branchen satser på i dag rækker som den berømte skrædder i helvede. Jeres produktion af cd'er matches stort set af illegale kopicd'er, jeres forsøg på at være til stede på nettet overgås mangefold af de illegale tjenester, både i udbredelse, komfort og muligheder."

Intet af dette giver dig (nogen) lov til at tage tingene gratis. Det er simpelthen ikke noget argument: "De andre gør det også" - i hvert fald ikke for voksne mennesker, som burde være ansvarlige - fx. dig.

Iøvrigt er det noget vås. Du kan købe stort set al musik i verden i online-shops. Musikken er på nettet. En sang koster højest 8 kroner. Albums koster mellem 50 og 80 kroner. iTunes har et mega-katalog og det har de fleste andre online-shops også. Det er et glimrende distributionssystem.

"Men for at have tyngde i den her diskussion er jeg jo nødt til at have min sti ren, jeg downloader kun når jeg skal finde ud af hvordan det virker, jeg køber kun cd'er når der ikke er andre muligheder for musik (meget meget sjældent)."

Jeg ser her, at du faktisk føler du har et ansvar, og det er godt. Hvis du nu bare 100% kunne glemme din tro på, at du har muligheden for ulovlig musik-tilegnelse (læs: fildeling) - så er du altså kommet et stykke.

Mange danskere har fattet budskabet. Vores indtægter fra online-salg stiger gang for gang - men det stiger fra et ganske lavt niveau. Jeg vil anslå at DmD's Vores Bedste onlinesalg udgør mellem 2 og 3% af album-salget. Jeg vil tro, det på et tidspunkt kommer op på 15% - når der kommer gang i mobiltelefon-salget også.

Og jeg hører jo som du ved ikke til dem, der tror, at CD-en forsvinder i løbet af 20 minutter (det har net-nørderne sagt siden 1999) - jeg tror vi kommer til at sælge CD'er (og DVD'er) i flotte boxe mange år fremover ... folk vil nu engang gerne have noget lækkert at røre ved.

"Men det er ikke mit ansvar, hvordan I vælger at sælge jeres musik. Det er jeres og kun jeres."

Tak. Du har ret. Dit ansvar er (ligesom alle andres) dine egne handlinger.

Klaus K.