FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:ebbe
Email:ebbe$amara.dk
Emne:nej, jeg kan ikke forstå det
Tekst:Jeg en trussel mod branchens eksistens? Nu giver du mig sgu en rolle jeg hverken kan eller vil finde mig i.

At I satser på at sælge filer til evig arv og eje over nettet, filer, der allerede fuldt er til brugernes rådighed gennem CD-salg, det er ikke min ide eller på min anbefaling.

Det er heller ikke min ide eller på min anbefaling nærmest apatisk at se på den ene revolutionerende teknologi efter den anden, der fejer ind over markedet. Og helt uden at I laver kommercielle tiltag der kan udnytte fremskridtet og de nye teknologier.

Min eneste 'fejl' er at jeg ikke kan se nogen farbar vej i den form for musikhandel, branchen lægger op til, og at jeg derfor ikke vil bruge mine kræfter på at forsvare den.

Jeg foretrækker i stedet at bruge mine kræfter på at råbe dig og din branche op, og fortælle dig at der ikke er skyggen af en løsning i den frivillighedens vej, der åbenbart er det eneste, du har at stille op med mod dén teknologiske udvikling, der kun løber stærkere og stærkere.

Men det er jo altid en populær taktik. Slå budbringeren med de dårlige tidender ihjel i stedet for at fokusere på problemet.



.......


Den verdensomspændende jukebox er jo allerede lavet, den består af musik solgt og lagret på cd. Og har sin lokale afdeling på en reol et sted i nærheden.

Hvis I ikke finder ud af at lave handelssystemer, kunderne ser fordele i at bruge, så vil jeres omsætning også fortsat falde.

Fatter du ikke det, så er du den største trussel mod din egen ophavsret

Men det skal jeg vel ikke forvente at du forstår førend det er for sent.

Kærlig hilsen
ebbe



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum