FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Sig mig: Hvad er en aftale egenetlig?
Tekst:
Kære Ole - din forestilling om, at Allofmp3 opererer på en aftalelicens - den er gal. Det er en misforståelse på din side, som (hvis det var sandt hvad du skrev) ville umuliggøre salg og dermed også produktion af musik og film på almindelige kommercielle vilkår her i verden.

1. En aftalelicens kan aldrig gælde selve salget - (altså salget af musik fra en musikbutik som fx. Allofmp3). Her er butikken altid nødt til at aftale pris og vilkår direkte med ejererne af varerne. Ligesom i alle andre butikker i verden.

2. En aftalelicens er som navnet antyder en aftale mellem to parter - fx. rettighedshaverne & et lands radiostationer. En aftalelicens kræver, at parterne er enige om pris og vilkår for licensen (brugen).

Aftalelicens er en nordisk opfindelse, lavet for at gøre det nemmere for fx. en radiostation at spille musik, uden at skulle forhandle pris og vilkår med samtlige rettighedshavere enkeltvis. Aftalelicens indgås så med de toneangivende repræsentanter for rettighedshaverne (i DK fx. ifpi, dansk artist forbund. m fl.) - og gælder samtlige rettighedshavere i et land - bemærk: selv om de ikke alle er mellemmer af rettighedshavernes foreninger.

Aftalelicens kan også gælde udenlandske rettighedshavere, men kun hvis rettighedshaver-repræsentanterne har en aftale med de udenlandske rettighedshaver-organisationer om at repræsentere dem.

I bund og grund: En aftalelicens er en aftale. Det er der bestemt ikke tale om i Allofmp3's tilfælde - tværtimod: De har jo netop ingen aftale. Det er jo derfor vi (kunstnerne) råber vagt i gevær ...

Du kan jo næsten sige dig selv, at hvis det du forestiller dig var sandt, så ville det aldrig kunne lade sig gøre at producere musik på markedsvilkår. Ethvert land i verden ville jo kunne hævde, at de havde en "aftalelicens" om at sælge musik og film til 0 kroner.

Du skriver: "Og det er ikke bevist, at Allofmp3 gør noget ulovligt."

Hvis de sælger vores musik uden aftale med os, så er det ulovligt - jo. Også ifølge russisk lov, idet Rusland har indgået de internationale rettigheds-aftaler med USA og EU. Hvorfor tror du amerikanerne nægter dem optagelse i WTO bl.a. pga dette?

Da det jo er samtidig ulovligt ifølge dansk lov at hente musik på nettet uden rettighedshavernes accept - så er også dét ulovligt.

Klaus K.



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum