SENESTE NYT KONCERTER  
TILMELD DIG vores
Nyhedsbrev
HISTORIE HVEM ER VI? AUDIO VIDEO - og texter ! HVA SIR FOLK ? DmD-SHOP

6.  dec 2004
DmD generalforsamling & julefrokost

GLÆDELIG JUL ALLESAMMEN - vores traditionelle DmD-generalforsamling i firmaet DmD (med indbygget julefrokost) løb af stablen i den forløbne weekend med højt humør. Flere af os har været verden rundt på velfortjente ferier i den forløbne måned. Stanley har været 3 uger på Cuba, Oberst Bolvig 2 uger i Thailand mens Klaus K har været med familien i Egypten. Derfor var gensynsglæden stor, da vi mødtes hjemme hos Klaus K. 

Fra formandens beretning: - Endnu et forrygende år (vores 12. år) er gået for DmD med en fantastisk GLAD TOUR 2004. For fjerde år i træk har vi haft fremgang - både i form af solgte billetter samt musikalsk & mentalt overskud. Dette skyldes to ting: Hårdt arbejde & vores dejlige fans. Så længe der fortsat kommer flere og flere glade folk til vores koncerter, så kører det. Planer for 2005: Udsendelse af vores DVD - fulgt op af TOUR 2005. Senere: Nye sange produceres & udsendes når de er klar - måske sammen med en opsamlings-CD? Spændende blir det ... 

Foto forrest: Reggae-direktør Stanley, mikrofon-direktør R. Rasmussen, bestyrelsesformand Klaus K. Bagest: Text-direktør Jazzy H, guitar-direktør S. Qwist, finans-direktør H. Simonsen, lyd- og tour-direktør A. Sørensen, shop-direktør Nina Weidemann, rytme-direktør K. Langkjær & keyboard-direktør Oberst Bolvig. 


Klaus K. holder formands-beretning om DmD's succes, mens Rie glæder sig & lydmand Anders Sørensen overvejer om han skal tage flæskestegs-stykke nr. 7 ...
Pastor Qwist & Onkel Stanley - Onkel Stanley er i topform efter 3 uger på Cuba, hvor han gæsteoptrådte med et lokalt orkester - på maracas ...
Oberst Bolvig & Kasper Langkjær hygger sig med Wencke B. - gift med Klaus K - som havde lavet flæskestegen & en dejlig rødkålssalat til ...
Klaus K's faste text-makker, Jazzy H, Rie & Anders Sørensen i gang med flæskestegen. Jazzy røbede, at Østkyst Hustlers måske skal på tour næste år ... 
To af DmD's efterhånden uundværlige støtter: Nina W. som styrer vores DmD-shop med hård hånd - og Hans "Hunse" Simonsen, som er vores bogholder, der holder styr på bilagene ...
Efter middagen måtte Langkjær afsted til et tromme-job på SAS-hotellet, som han har taget her i julemåneden ... sådan er musiker-livet også: Man skal altid fare afsted på job, lige når det sjove begynder ...

VI SES I 2005 ... !

I mellemtiden: Skriv til os i vores FORUM  -  tilmeld dig vores NYHEDSBREV  om aktiviteter i 2005


Foto-oversigt 2004   -   Foto-oversigt 2003  -   Foto-oversigt 2002  -   Foto-oversigt 2001

Til Top