FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:06-08-2008 19:54:17
Afsender:Lars Jensen
Email:Den har det bedst hos mig
Emne:Hvorfor?
Tekst:Nu har jeg, lidt on and off, fulgt jeres, til tider, temmeligt bølgende debat.
Og én ting undrer mig.
Hvorfor holder pladeselskaberne ikke for øje, at det drastiske fald i pladesalget omkring 90'erne også kunne have noget at gøre med, at folk har fået lukket de huller i pladesamlingen, der opstod da de sendte vinylen på pension?

Mit indtryk er, at der blev kradset en god sjat penge ind på dén konto og nu har folk hvad de skal have og så har det ramt et naturligt leje. I hvert fald i en del af 90'erne.

Det skal dog ikke læses som om jeg er fortaler for piratkopierne, for jeg mener ikke selv, at det er noget, som falder under begrebet kvalitet.. i hvert fald ikke for mig.
Fordi en mp3 er digital er ikke ensbetydende med at den lyder godt eller at det medie, som musikken ligger på (f.eks. CD-R), er noget man skal regne med holder længe.
Derfor foretrækker jeg at suse ned hos den lokale pladehandel i stedet.. selvom det åbenbart også er ved at være en stakket frist.

Jeg kan bare undre mig over, at ingen tænker på, at der i slutningen af 80'erne og i løbet af 90'erne kom den ene genudgivelse efter den anden med i hvert fald to formål: at forsyne folk, der skiftede vinylen med cd og at forsyne pladeselskaberne med mere indtjening.