FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:18-02-2008 20:14:10
Afsender:Ole Husgaard
Email:osh@sparre.dk
Emne:Glemmer ophavsretten...
Tekst:Jeg tvivler stærkt på, at Klaus K nogensinde "glemmer" ophavsretten.

Hvis du havde sat dig ind i sagen, ville du finde ud af, at han - som han mange gange før har gjort uden problemer - brugte citatretten til at citere fra anmeldelser af hans værker.

Men ophavsrettens §22 har desværre det lidt uklare sprog "Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet", og her var der altså en anmelder, som mente at Klaus K havde citeret for meget, hvorefter han blev dømt for at udnytte anmelderens værk til reklame for sig selv, hvilket ikke er tilladt uden særlig tilladelse.

Så grunden til at Klaus K blev dømt var altså ikke, at han glemte noget, men derimod at retten mente han havde overskredet en grænse, som er uklart formuleret i loven.