| Tekst: | 1995 var det år hvor min elskede morfar lukkede sine øjne, for sidste gang. Kort tid efter udkom "Så længe vi er her" og "Er der nogen i himlen" kom til at betyde meget for vores familie. Min morfars død var for mit vedkommende første gang at døden kom tæt på mig og mine, men på sin vis var det jo ganske naturligt og forventet, da han jo var gammel og mæt af dage.
Den 6. jan. 2002 mistede jeg min søn Allan i en trafik ulykke. Han blev 17 år. Det var jo ikke naturligt eller forventet og det har været og er stadig svært at leve videre, savnet af Allan, fylder meget i vores liv. Jeres Cd kom til at betyde uendeligt meget for mig i tiden efter og gør det stadigvæk. I samme ulykke, blev min søns kæreste, Kari på 16 år også dræbt og ved hendes bisættelse sang hendes klassekammerater "Er der nogen i himlen". Det var så utroligt smukt og rørende.
Jeres tekster er så rammende og rører ved mange menneskers hjerter og jeg er glad for at "Så længe vi er her" eksisterer. Den vil følge mig så længe jeg er her.
Skal til koncert i Maribo d. 7 nov. og glæder mig helt vildt til at høre jer live igen. Har set jeres sætliste og håber at "Går gennem mørket" bliver et af numrene.
Og Forresten : Tillykke med den nye CD. Den er rigtig god og man kan ikke lade være med at Danse med drenge.
Mange hilsner fra Annette S. |
