| Tekst: | Ja, her er et par punkter, hvor vi kan være enige.
Jeg synes om jeres strategi, og glæder mig over, at den virker. Det undrer mig ikke, for det er en af de måder som mange af dem der forstår informationssamfundets økonomi foreslår for at man kan tjene penge som musiker. Et andet forslag er salg af signerede fysiske eksemplarer.
Omkring rygningen er vi måske ikke helt enige, for jeg synes ikke det er rygerne der bestemmer. Men når man er en gruppe mennesker der gerne vil gå i byen sammen, vil man gerne kunne følges, og så søger man naturligvis derhen hvor det passer alle.
Hvis jeg kunne bestemme, skulle ethvert spillested selv kunne bestemme. De kunne måske tiltrække ikke-rygere ved at forbyde rygning. Omvendt ville et ikke-ryger sted måske kunne tiltrække ikke-rygere.
Efter min mening bør vi lade folk selv bestemme i stedet for at lege formynder, som staten gør i dag med deres rygeregler, og lade det frie marked virke. Det er lidt ironisk at vi i dag har en regering der siger de er liberale, samtidig med at de accepterer og ofte støtter anti-liberalistiske formynderiske rygeregler.
Når det er sagt, vil jeg også gerne erkende, at passiv rygning er en risiko for dem der arbejder steder hvor der ryges. Men når et arbejde medfører en ekstra risiko bør (og plejer) fagforeninger og lignende sørge for, at dem der udsættes for risiko kompenseres for det. På spillesteder gælder det både musikere og f.eks. barpersonale.
|
