FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Klaus K
Email:kk@dmd.dk
Emne:En lille misforståelse om NCB ...
Tekst:
Ole - jeg kan se, at det langsomt er ved at gå op for dig, hvad hele denne branche går ud på - nemlig stort set det samme som alle andre private brancher. Lad mig skubbe dig et stykke vej videre ved at fortælle dig, at du tager fejl i din antagelse om NCB.

NCB er en underafdeling af KODA - og KODA er jo som bekendt et statskoncessioneret monopol, der indkræver og videresender sangskrivernes honorarer til sangskriverne.

Pladeselskabernes relation til NCB er, at de er KUNDER hos NCB. Altså: Selskaberne skal betale afgift til NCB, når en plade (CD/DVD) skal trykkes - den afgift sendes videre til sangskriverne (efter et administrationsgebyr). Afgiften er på ca. 9%.

Det er lov i DK, at man skal registrere sin plader hos NCB, så alle sangskrivere får penge, når et album trykkes op. Alle musikere kan få tilladelse til at fremstille deres egne CD'er af NCB - og alle kan få lov til at trykke op til 1000 styk uden beregning.

Der er med andre ord ingen pladeselskaber, der skal "give accept" til en tilladelse fra NCB. Det du skriver om dette er forkert ...

Hvis den musiker, du har "truffet" sender dig en kopieret CD, skyldes det formentlig, at han vil spare de 9% (og besværet) - hvilket ikke er tilladt. Skaden er måske ikke så stor, hvis han selv har skrevet al musik & text på CD'en - men hvis der er andre sangskrivere til noget af musikken, snyder han jo dem ved at sende dig en copy.

Dette har jeg skrevet til dig tidligere: Pladeselskaberne har ikke noget monopol på noget. Alle deltagere i branchen er frie til at gøre som de vil - og hvis nogen musikere har indgået en idiotisk aftale med et pladeselskab, er det jo deres eget goddam ansvar.

Sådan gør mange, når de skal lave deres første album. Sådan gjorde vi selv, da vi debuterede - lavede en dårlig aftale, som gav selskabet mange penge, og os selv få. Men efterhånden lærer man, og til sidst starter musikerne deres eget selskab, og kører det hele selv. Sådan gør vi og sådan gør mange andre også, når de har været i branchen i nogle år.

Nu bruger vi kun pladeselskaberne som en slags distributions- og medie-partnere. De sørger for, at pladerne kommer ud i butikkerne - de sørger for markedsføring osv - men det er os selv (musikerne) der har rettighederne til musikken, som regel gennem eget pladeselskab.

KK



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum