FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Klaus K
Email:kk@dmd.dk
Emne:Medierne forstår ingenting ...
Tekst:
Ebbe - nu har du fundet et nyt mantra: At single-downloads skulle være det, der ødelagde økonomien for pladebranchen. Men det er forkert.

Både selskaber og kunstnere tjener forholdsvis meget mere både på et downloadet enkelttrack og et download album, end de gør på et fysisk album.

Jeg vil estimere, at har man solgt 5-6 download-tracks, så har man lige så stor omsætning som hvis man havde solgt en nypris CD. Det tal holder i vores lille business.

Nu vil du naturligvis hævde, at folk kun køber to tracks af hvert album, i stedet for et helt fysisk album, så jeg vil komme dig i forkøbet: Sådan er det ikke. Mange køber et helt downloadet album (som giver næsten dobbelt omsætning i forhold til salg af et fysisk album) - og mange køber både 1-2 downloadede tracks først, og herefter albummet i fysisk format. Der er også mange, der lige køber et gammelt track eller to med, når de alligevel er igang med købet af en ny download-single ... et såkaldt impulssalg.

Download-salg og streaming salg ligger i vidt omfang "ovenpå" det fysiske salg - men det er klart, at det for nogen kunstnere er sådan, at de nu kun sælger "hittet" som download. Det er deres problem (fra dengang de kunne slippe afsted med at gøre sådan) - straffen er kommet, kan man sige, og det må de pågældende kunstnere løse ved at lave flere "hits" på deres albums.

Det er en virkelig god ting med henblik på at få kunstnerne til at gøre deres arbejde bedre.

Du sluger mediernes teorier råt - også når de er helt forkerte, hvilket de meget ofte er. I politiske kredse i DK siger man, at journalister ikke forstår tal, der er højere end deres egen månedsløn - jeg kan tilføje, at mange af de kommentatorer & "eksperter" der udtaler sig om pladebranchen rundt om på nettet har det på nøjagtig samme måde:

De forstår ingenting - og slet ikke når der er penge involveret. Så går det helt galt, desværre.

KK



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum