Tekster
"Sig mig ... er De klar over hvem vi var ?"

Tilbage til  Sig mig - er De klar over ... - texter
Publiceret af  Amazone Songs Publishing  ©
Tilbage til  texter på andre CD-er

 
Det gamle slæng 

Musik: Klaus Kjellerup. Text: Klaus Kjellerup & Morten Trier - 1997

Vi mødes ind imellem nogen stykker der har kendt hinanden længe
og ingen af os er jo født igår 
Så får vi bøf & Chateauneuf nede fra drue-direktørens egen vin-import 
man blir jo krævende som årene de går

Og når jeg ser mig rundt i denneher forsamling er vi hver især dumme nok
og vi blir ik' klogere af at være i flok
Men vi har det meget sjov med at ta' pis på hinanden og så føler vi
at vi snart må være gamle nok 
Nu det vores tur til at gå amok: 

Vi er det gamle slæng 
vi råber højt og siger ingenting-ting 
vi er tilbage igen 
Skål for det gamle slæng 
vi synger længe og vi drikker i flæng 
og vi vil aldrig gå i seng 

Ja, det er altid de samme ting der sker, det den samme joke, man hører
det' som at gense en god, gammel ven 
Smukke Gitte kommer altid flere timer forsent og vi ved hvorfor
fordi at Nørrebro var oppe igen 

og så der Vicky, som jeg gik i en musikskole med, hende dér du ve'
når hun bli'r fuld, så skal alle rakkes ned 
om det er Lennon eller Stevie, så er de ingenting værd og hun mener det 
men vi la'r hende bare være i fred 
hendes egen karriere er gået i ged 

Vi er det gamle slæng ... 

Pastoren, han er blevet kæmpestor, han vejer henad 120 nu
men han siger det er fedt at være fed 
jeg har forbudt ham at fortælle vi engang har været kærester før han taber sig
men det er han fuldstændig ligeglad med 

Og så der Viktor, han kan ikke li' konflikter og høre på skænderier
hvis man er sur en dag, har han det svært 
Så da Vicky kritiserer mig for noget jeg har lavet som hun plejer
så falder Viktor om i sin dessert 
og så er der intet der kan vække ham - så meget har vi lært 

Vi er det gamle slæng ... 

C: Ingenting er gået som vi troede 
siden vores evigheds flugt 
De grå hår er kommet på mode 
hvem sku' ha troet - det ku' blive så smukt 
Og når jeg sidder og tænker tilbage 
på dengang vi altid røg fede 
så ka' jeg huske, hvordan vi sagde 
vi aldrig sku' bli'e - som vi nu er blevet 

Ja, det er kongeligt at sidde her mens virkeligheden kører videre udenfor
det er et trygt lille helle vi har 
det gi'r en vis forhåbning at det ikke er så slemt at blive ældre
måske det heller ik' slemt at sku' herfra 
Og selv om alle har en lille dum historie, der bli'r hængende i gobelinerne
så betyder det egentlig ikke noget 
for en historie blir som regel ikke kedeligere af at blive opdateret 
hvis den virker lidt for gammel og tåget 
og så er det næsten lissom tiden ikke er gået .... 

Vi er det gamle slæng 
vi råber højt og siger ingenting-ting 
vi er tilbage igen 
Skål for det gamle slæng 
vi synger længe og vi drikker i flæng 
og vi vil aldrig gå i seng ......