SENESTE NYT KONCERTER
Flere anmeldelser
(& anmeldere ...)
- 1997
HISTORIE HVEM ER VI? AUDIO VIDEO - og texter ! HVA SIR FOLK ? DmD-SHOP

Der er sket en 100% SKANDALE i Danser med Drenges karriere:
Vi må formentlig snart gi afkald på vores dejlige titel "Danmarks Mest Udskældte Orkester"
(se vores go'e gamle anmeldelser)

Hvorfor ?? Fordi vi kun har fået 4 dårlige anmeldelser ud af ialt 17 !!!!

Konsekvenserne er uoverskuelige for SONY's store promotion-plan: Tænk nu, hvis vi må smide SONY's 300.000 plastik-halssmykker med påskriften "Danmarks mest Udskældte Orkester" lige ned i toilettet ..!!!. for ikke at tale om vores video, hvor vi blir jaget på flugt fra en blokvogn af 700 rasende statister... det ser sandelig ikke godt ud!

Klik & Læs selv...


En skandaløs mængde gode anmeldelser
4 dårlige anmeldelser
Et par la-la anmeldelser

[Publikums reaktioner]

Dårlige anmeldelser
Anmeldelse af "Sig mig... er De klar over hvem vi var?" - Kim Skotte i Politiken 7. maj 1997:

Paranoid popmusik. Kjellerups drenge savner format. Danser med Drenge har en særlig evne til at kombinere glad musik med selvretfærdig bitterhed. Nærmest tvangsmæssigt må man blive ved med at skrive sange om venner, der svigter og om foragtelige smagsdommere, der går i bittesmå moderigtige sko og spræller patetisk i deres små uniformer.

Den megen energi DmD bruger på selvmedlidenhed havde været en bedre - og ikke mindst mere interessant - sag værdig. Man er hele tiden vældig morsom, men der er faktisk ikke én sang, der ikke direkte eller indirekte er præget af resignation, bitterhed, hån eller forurettethed. Popmusik har det bedst med generøsitet og det finder man ikke meget af på DmD's nye udspil. Det er da ganske fornøjeligt at høre Maria Bramsen som rapper i den humoristiske sæbeopera, "Jeg gaar op og lægger mig". Og "Hvad er det vi venter på?" er voldsomt iørefaldende danskpop a la Ray Dee Ohh indtil en rap knækker ryggen på den. Men det helstøbte eller uimodståelige pophit er svært at finde.

Kjellerup har slået kludene sammen med Jazzy H, og Kjellerup og co. adopterer med kyshånd det anti-autoritære Hustler-slogan Bla-bla-bla. Det kunne altsammen være meget underholdende, hvis blot musikken også havde været det. Men ophobningen af bodegapop, gæsterap og reggae er uden charme, og da texternes sære blanding af selvmedlidenhed og selvhad faktisk resulterer i et et utraditionelt selvportræt er der måske tale om noget ganske andet end "Et 100% kommercielt produkt - garanteret fri for offentlige tilskud". Sjovt er det i hvert fald ikke.

Vores kommentar: - Undskyld... - vi troede det var sjovt. Det skal ikke gentage sig ...



Anmeldelse af "Sig mig ... er De klar over hvem vi var?" - Lars Nielsen i Gaffa juni 1997:

Tøsedreng - det er Klaus Kjellerup ikke. Han er en af de få, der stadig holder 80-ernes danskrockpopfane højt løftet. Godt nok er den afbleget, slatten og ude af facon, men det skider Klaus Kjellerup og hans friske Danser med Drenge da på. De leverer ufortrødent endnu et forsøg på hitlisterock blandet med refrainpop og meningsfulde (læs: dansk hverdagsrealisme når den lugter mest af gammel karklud og patetisk selvransagelse) texter. At det ikke lykkes på "Sig mig ...er De klar over hvem vi var?" - det skider Klaus Kjellerup da også bare på.

Vores kommentar: - Tja ...

Til Top



Anmeldelse af "Sig mig ... er De klar over hvem vi var?" - Lars Rix, Det fri Aktuelt 15. maj 1997

Danser med Drenge kommer med masser af sure opstød på deres nye plade, som imidlertid ikke efterlader andet end en klam smag i munden. Danser med Drenge skulle efter sigende have oprettet en hjemmeside på internettet, hvor de stolt fremviser de utallige dårlige anmeldelser, som bandet i tidens løb har fået. Med den nu godt 5 år gamle gruppes nyeste udspil skulle der også være masser af overarbejde for pladeselskabets netmedarbejder, for sjældent har jeg hørt så ligegyldig en plade med så mange meninger som "Sig mig...er De klar over hvem vi var?".

Det flyder over med patetisk selvretfærdighed og sløve slag i luften fra en gruppe musikere, der bruger mere energi på en unuanceret og primitiv vendetta og latterliggørelse af nogle personlige kæpheste end forsøget på at lave noget musik, der bare flytter sig en lille smule. Danser med Drenge må selvfølgelig mene hvad de vil, men meninger må gerne serveres med stil, klasse, ironi eller bare en smule humor. Ingen af delene er til stede på albummets 10 numre, selvom det måske har været intentionen.

En række kunstnere herhjemme forstår at spidde de mindre pæne sider af den danske mentalitet i ramsaltede og rammende texter, men det kræver originalitet og kunstnerisk flair. Hvis ikke man har det, er det bedre at lade være.

Musikalsk har Danser med Drenge kastet sig over musikbranchens for øjeblikket bedste salgsvare, rapmusikken. Men der skal altså mere til end hjælp fra Chief 1, Jazzy H fra Østkyst Hustlers og Humleridderne. Det hele synker sammen når frontvokalisten Rie Rasmussen tager over og arrangementerne løber ud i det rene pop, gøgl og stor ståhej for ingenting.

Vores kommentar: - Der er kun én ting, vi er i tvivl om, nemlig hvordan man laver ramsaltede texter. Hvor meget salt skal man bruge? Det ville være dejligt for os at vide det. Så kunne vi lave en lille kolonne med opskrifter her på siden, som vores læsere kunne have glæde af.

Vi skal iøvrigt være de første til at begræde, at vi ikke har fået ret mange dårlige anmeldelser denne gang, men vi kan altså ikke gøre for det. Vi har virkelig gjort hvad vi kunne....

Til Top



Anmeldelse af "Sig mig ... er De klar over hvem vi var?" - Uffe Normand, Århus Stiftstidende 8. maj 1997

Dans af, drenge. Bag poporkestret Danser med Drenge, der er aktuelle med det 3. album, "Sig mig...?", står Klaus Kjellerup. Han har udgivet forskellige former for popmusik, siden han debuterede med Tøsedrengene i 1979. Med dem lavede han 6 plader. Han har 5 udgivelser i eget navn, og nu altså 3 med Danser med Drenge.

På intet tidspunkt har han haft noget interessant at fortælle. Og denne gang synes manglerne større end nogensinde. Her følger et par næsten tilfældigt valgte citater fra tekstarket til den 11 numre lange cd:

Det er sgu ikke løgn
lige siden lillepigen blev født da har jeg dårligt set dig nøgen
du har ikke gidet ha mig hverken nat eller dag
så du skal ikke bli forbavset når min pik den falder af                    -  (fra "Jeg gaar op og lægger mig").

Og fra en anden af de lyriske sange:

Jeg rider mod København mor
der hvor girafferne bor
så skal jeg vise dem alle at selv om
man kommer fra landet af
så ka man bli noget stort en dag                                                     - (fra "Ka I se mig allesammen").

Poesi, nej vel. Det taler for sig selv. En anden af Klaus Kjellerups fejl er, at han tror, at jo længere en tekst er, jo bedre er den. Det er ikke tilfældet i hans tilfælde - vel nærmest tværtimod. Denne cd's gode overraskelse er rap-bidragene fra Østkyst-Hustleren Jazzy H. Musikken er ligegyldig lallepop, der dog har momenter af god melodi. Faktisk kan man frygte, at nummeret "Vi er som vi er" kan blive et radiohit. Det har en reggaerytme og en god rap.

Og det var så kvaliteterne på denne cd, hvis noter henfalder til private jokes og henvisninger, der ligesom skal antyde, at der er en friskfyragtig inderkreds omkring Kjellerup. Godt jeg ikke befinder mig i den.

Vores kommentar: Kære Uffe - det er vi oprigtig kede af at høre. Der er nemlig ingen inderkreds omkring Klaus Kjellerup - han er faktisk en stakkels ensom sjæl uden venner, og han ville have rigtig godt af at kunne knytte et varmt venskab til en fyr som dig. Og hvem ved - måske du kunne få ham til at glemme popmusikken og hjælpe ham med at finde nogen mere meningsfyldte interesser. Hvad med journalistik f.eks. - det har han jo prøvet før. Så kunne han gå lidt til hånde på Jeres musik-redaktion. Det er da et forsøg værd. Hilsen Rie & Stanley.

Til Top


Gode anmeldelser
"Hamrende godt !" - skriver Boot.dk - om sangen "Hvem skal vi rakke ned i dag?" fra vores nye plade. "Frisk og frejdig i "River Kwai" stil hamrer den derudaf med et slagkraftigt omkvæd, der tilspørger lytteren med de hellige ord: "...er der nogen der er for dumme og grimme?". Balancen mellem text og melodi skaber den perfekte kontrast, der ydermere understreges af Klaus Kjellerups vellykkede produktion.

Anmelderen, Kristian Stephansen, skælder også ud på det øvrige anmelderkorps for ikke at have fattet en brik: "Dét, det dybest set handler om er, om musik og text hænger sammen, og som helhed kan skabe en form for udtryk. Kritikerroste Ibens mestrer denne kunst. Kritikerroste Love Shop mestrer den. Men kritikernes favorithader Danser med Drenge mestrer den også. Det er måske ikke specielt sammenligneligt med de 2 førstnævnte, men for mit eget vedkommende har jeg ærlig talt større forståelse for en mand, der er træt af at:

"I gamle dage vågned vi med hyggelige morgenknald
nu blir man vækket af et slag i panden med en gummiand"     -  (fra: "Jeg gaar op og lægger mig")

end jeg har forståelse for ham dér, der er så ked, så ked på den der "dødssyge søndag", fordi han ikke kan huske, hvem han har ligget og bollet med hele natten. Men det er selvfølgelig bare min mening.

Anmelderen skælder dog også lidt ud på os (heldigvis da) - ellers var den jo helt gal ...



Anmeldelse af "Sig mig ... er De klar over hvem vi var?" - Kent Hansen i Jydske Vestkysten 26. maj 1997:

De kan det altså - medlemmerne af Danser med Drenge. Skrive melodier som efter nogle få gennemlytninger har tvunget sig vej ind i korttidshukommelsen, så det nærmest er umuligt ikke at nynne med, når sangene bliver spillet i radioen. De frembringer ørehængere, så det gør noget. Stille og rolige ballader med humoristiske, selvironiske - og til tider faktisk vedkommende texter, der gennem tiden har givet dem mange klaps hos musikanmelderne - men som i hvert fald har vist sig at høre hjemme i min dagligstue.

Den slags melodier er der nok af på gruppens 3. CD, "Sig mig ...". Helt fra begyndelsen med nummeret "Det gamle slæng" falder vi ind i rytmen, og så kører det bare derudaf med 11 nye numre, som bør tilfredsstille enhver dansk popfan, der ikke har noget imod at trække sig tilbage fra diskoteksrytmerne engang imellem.

Jazzy H fra Østkyst Hustlers har samarbejdet med gruppen på CD-en, og det skinner tydeligt igennem på nogle af numrene. Det er ganske afgjort en god ting. Specielt ét nummer: "Jeg gaar op og lægger mig", kunne ligeså godt have været på hustlernes CD, men Danser med Drenge er heldige med, at sangen er deres. En helt suveræn sang med en fremragende text. Sådan!

I en helt anden boldgade er afslutningsnummeret "Kan nogen høre mit raab?" - en stille ballade, som helt klart hører til CD-ens bedste numre. Samme prædikat kan hæftes på "Tal til mig", som har mere tempo og minder meget om en Sanne Salomonsen præstation. Danser med Drenges sangerinde, Rie Rasmussen fortjener ros for den måde, hun med sin stærke vokal dominerer CD-en på, og hun får storartet hjælp af Klaus Kjellerup på bas, Stanley Møller og Simon West på keyboards, Steffen Qwist på guitar samt gæsterne Søren Frost og Jan Sivertsen på trommer, Maria Bramsen og Jazzy H på rap og Ruth Hald på kor.

Det musikalske resultat fuldendes af et CD-cover, der er anderledes og sjovt - alt i alt kan drengene kun få min opfordring til at danse videre. De gør det godt.

Vores kommentar: Vi troede først det var ironisk ment - nu er vi helt lammede. Tak er kun et ord.



Anmeldelse af "Sig mig ... er De klar over, hvem vi var?" - Skanderborg Festivals Program august 1997:

I år turnerer DmD med deres hidtil bedste album i ryggen - "Sig mig... er De klar over, hvem vi var?", hedder det underfundige udspil, der med stort overskud boltrer sig i både supermelodisk pop, satirisk underholdning og lejlighedsvise rap-bidrag fra gæster som Maria Bramsen (Tøsedrengene) og Jazzy H (Østkyst Hustlers).

Men ellers er det Rie Rasmussen med den store stemme, der står i spidsen for DmD, og aldrig har hun sunget bedre her på bandets 3. album. Hudløst nærværende i balladerne, umiddelbar og ironisk i flere af de krasse sangge - og raspende heftig i rocknumrene. Det perfrkte medie for bassist og kapelmester Klaus Kjellerups udfald imod verden i almindelighed og det trygge, nemme og alt for forudsigelige parforhold i særdeleshed.



Anmeldelse af "Sig mig ... er De klar over, hvem vi var?" - Kong Kurt 11. juni 1997:

Livet er fuld af gøgl og positive oplevelser, når man nu bor i et lille smørhul som Danmark. Når man ydermere kan lægge sig på ryggen og lade den lifligste vin dryppe direkte ned i svælget, så kan selv den største pessimist tvinges til et tilfreds grin. Denne fornemmelse har jeg lige nu, hvor jeg nyder Danser Med Drenge!

Drengene har udgivet albummet “Sig mig, er De klar over hvem vi var?”. Vi var jo nogle stykker der gik og ventede. Var de der, eller var de der ikke. Stilheden omkring gruppen var kvælende indtil pludselig en dag:VUPTI! Et album er på gaden.

Albummet indeholder så megen musikglæde, så megen gennemtænkt musik, så megen genialitet, så kloge ord, at årtusinders venten tilgives. Man er genial, når man med et nummer som “Jeg går op og lægger mig” rammer det såkaldte moderne menneske med hjemmearbejde, computer, børn og problemer der pludselig accepteres som værende i enhver familie! Man bli’r bekræftet.

Det nye album er så genialt sat sammen, at humøret stiger, og hele verden genspejles i de morsomme, men pirrende og gennemtænkte tekster. Det handler om dig og mig. Der ses et klart aftryk af en dansk hverdag. Gennem satirens pen er det lykkedes at få lavet en samling tanker, som man må forholde sig til, hvis man altså vælger at nærlytte. Ønsker man bare musikalsk underholdning kan albummet fra ende til anden også varmt anbefales. Man bli’r så glad så glad.

Det er skønt at være dansker!

Vores kommentar: Vi troede først, du hed "Konkurs", men revet ud af denne vildfarelse siger vi: Tak, Deres Majestæt...

Til Top



Anmeldelse af "Sig mig ... er De klar over hvem vi var?" - "- have" i Ålborg Stiftstidende 10. maj 1997:

Lige så letbenet Tøsedrengene altid blev beskyldt for at være, lige så seriøst går Kjellerup & Co. til værks. Men det lykkes faktisk. Takket være Rie Rasmussen, der har udviklet sig til noget af det mest pågående, siden søstrene Brüel i Jomfru Ane Band. Men også takket være en stribe formfuldendte og ret iørespringende pop-, rock-, reggae-, og rap-sange.

For siden sidst er Danser med Drenge slået en del ind på rap, meget tydeligt inspirerede af Humleridderne, der samples ind et sted, og Østkyst Hustlers, hvis ene rapper, Jazzy H, er fremme på gæstevisit flere steder. Følgagtighed efter andres succes? Lidt for smart? Måske. Men det virker. Især i den lange, tragikomiske, meget lidt Danser med Drenge-typiske rap, "Jeg går op og lægger mig" om en børnefamilie, der er kørt totalt sur i daglige pligter mellem oprydning og børneskrål og forsøg på selskabelighed. Kjellerup - men især Maria Bramsen - viser sig her at være aldeles fremragende rappere. Og i al sin sørgmuntre hverdagsskildring er den mindst lige så morsom som flere indslag hos hustlerne.

Gamle fans, der har hængt på, siden den første, noget mere slebne plade, "Danser med Drenge" fra 1993, bliver næppe skuffede over den tjeppe ørehænger-kandidat, "Nu maa vi videre", der lyder som et hurtigt tværsnit af bl.a. "Vi går gennem mørket". Også "Hvem skal vi rakke ned i dag?" - gruppens muntre tuba-båttende svar på TV-2's brokkesang - hænger lige i øret. Sammen med den enkelt elegante, "Kan nogen høre mit raab?"

Og skuffer pladen alligevel, har gruppen dækket sig ind i texten til "Vi er som vi er" om retten til at blive ved med at forandre sig hele tiden: "Vi passer ik' i kasser før engang når vi er væk."

Vores kommentar: Dette er jo faktisk en rigtig god anmeldelse - vi rødmer helt.

Til Top



Anmeldelse af "Sig mig ... ?" -  Jens H. Hansen, Frederiksborg Amts Avis 10. maj 1997:

Danser med Drenge er igen i melodisk popform på "Sig mig ...", hvor de fleste sange straks breder armene ud og inviterer til fællessang med veltilberedte popmelodier. 80-ernes stilsikre popskitse med fastlagte A- og B- og C-stykker danner baggrund for musikken, men Danser med Drenge flirter kraftigt med soul, reggae, breakbeats og dansk rap. Den soulede Rie Rasmussen rapper næsten lige så meget som hun synger, og hun får kompetent besøg af Østkyst Hustlers' Jazzy H på to af numrene.

Danser med Drenge er ikke lette at sætte i bås, men deres musikalske mix giver i flere tilfælde pote. Den kække, "Nu maa vi videre" har dansegulvspotentiale, mens sjæleren "Kan nogen høre mit raab?" er en smuk udkobling mellem akustisk guitar, Rie Rasmussens stemme, og hele rockbesætningen.

"Sig mig..." er for tyndbenet til at vende op og ned på samfundsdebatten i Danmark, men de velsmurte popsange har til gengæld så meget hitpotentiale, at Danser med Drenge bør vende op og ned på sommerens hitlister med deres 3. album.

Vores kommentar:  - Rolig nu - vi skulle jo stadig kunne kalde os Danmarks mest udskældte Orkester ...



Anmeldelse af "Sig mig ... er De klar over hvem vi var?" - "Her & nu", uge 20:

Danser med Drenge fortsætter i den rille, som afsluttede deres sidste plade, og det fungerer egentlig OK. Bandet virker som om de har en distance til sig selv og den branche, de befinder sig i, hvilket også fremgår af det spøjse cover.

Til Top



Et par la-la anmeldelser

Anmeldelse af "Sig mig ... er De klar over, hvem vi var?" - Uffe Christensen i Jyllands-Posten 10. juni 1997:

"Hvem skal vi rakke ned i dag?", synger Danser med Drenge på den ny CD, "Sig mig ... er De klar over, hvem vi var?", der netop er udkommet. Tjah ... ikke Danser med Drenge, der i høj grad er blevet bandet, det - af uransagelige årsager - er blevet in at foragte og nedgøre. Det er ikke småting, bandet i de senere år har måttet lægge ryg til, men typisk for de fleste indvendinger er det, at selv de værste kritikere bliver både vævende og bemærkelsesværdig fåmælte, når de bliver bedt om at begrunde deres indvendinger. Sådan er det.

Danser med Drenge er som Danser med Drenge er. Take it or leave it. Gruppen leverer dansk pop-rock, og er ikke ude på at frelse verden. Er ikke et band med flammende paroler og markante meninger. Og jeg tror såmænd ikke, at Klaus Kjellerup og Co. banker hverken kone eller kat. Det hylende kor af ulve burde finde andre og væsentlige jagtmarker i stedet for at bruge kræfterne på noget så harmløst som Danser med Drenge. Og så til pladen:

En noget ujævn affære. Den rummer flere ganske friske og veloplagte popsange, men er generelt præget af noget, der minder om mod- og rodløshed. At Danser med Drenge er fascineret af rap-musikken er bandets egen sag, men ikke umiddelbart logisk, at gruppen i de nye sange lægger så megen vægt på det. Især ikke når der er så mange andre, der gør det bedre. Men dans nu bare videre, drenge.

Vores kommentar: - Ja, ja - det skal vi nok ....



Anmeldelse af "Sig mig ... er De klar over hvem vi var?" - Henning Høeg i BT 7. maj 1997:

Vi får fire stjerner ud af seks mulige af BT - for melodierne. Men anmelderen skælder ud på texterne, som han kalder for mavesure opstød. "Danser med mavesure drenge. Der er mange gode melodier på DmD's 3. album. Og det redder det ellers lidt rodede projekt på stregen," skriver han. 3 af melodierne blver betegnet som "faretruende flotte sangsøjler". Vores medfødte blufærdighed forhindrer os i at citere mere fra denne anmeldelse.

Vores kommentar: - Vi er ikke mavesure - dette er vores normal-tilstand. Når vi er mavesure er vi helt anderledes. Men tak for stjernerne.



Anmeldelse af "Sig mig ... er De klar over hvem vi var?" - Niels Henriksen, Vendsyssel Tidende 9. maj 1997:

Klaus Kjellerup er en af de mere bemærkelsesværdige begavelser i dansk pop - med et usædvanligt øre for melodiøse sange, som man i rigt mål kunne konstatere i Tøsedrengene og i andre sammenhænge. Kjellerups seneste band, Danser med Drenge har hidtil solgt 200.000 plader, men alligevel synes jeg ikke, at han har fået så meget ud af sit talent som i netop Tøsedrengene.

På DmD's 3. plade er der ansats til flere gode ting, som reggae, stadionrock og rap, men der er også flere uinteressante numre. Rie Rasmussen, der afløste nu afdøde Philippa Bulgin, er ved at få ganske godt styr på vokalen, men den markante lyd, som Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen i fællesskab stod for i Tøsedrengene, mangler. Ellers er bemandingen jo stort set den samme som i Tøsedrengene med Stanley Møller, Jan Sivertsen og Maria Bramsen på kor. Et stærkt og sammentømret hold, men de helt stærke melodier mangler.

Vores kommentar: - Lad os nu se - det må fremtiden jo vise....
 

Til Top